Giant bike med carbonhjul

En cykelbutik med en ny holdning til cykelsporten

Soigneur er en cykelbutik, der specialiserer sig i landevejscykler, mountainbikes ,tricykler og Crosscykler.

Vi er fire drenge, der ønsker at give vores kunder en super service ved køb af deres cykel. Det kræver mere tid end normalt, og derfor har vi valgt at koncentrere os om ‘sportscykler’ og fravalgt at sælge børne- og hverdagscykler.

Vi har et ønske om at ændre kundernes billede af, at en cykelbutik er et beskidt værksted, hvor man får olie på tøjet, og vi mener, vi har slået dørene op til Københavns flotteste cykelbutik.

Navnet ‘Soigneur’ betyder: “at tage sig af”. Det er samtidig også et begreb i cykelverdenen, nemlig det man kalder den person, der tager sig af de professionelle cykelryttere. En Soigneur er personen, der hjælper cykelrytteren med alt fra mad og pleje til massage osv.

Butikken er en moderne cykelbutik med et stort udvalgt af tøj og accessories. Vi har håndplukket alle varerne og kører efter princippet “super kvalitet eller bedst til prisen”.

Det er vigtigt for os at signalere, at vi ikke er en dyr butik, men at vi har cykler og udstyr i ALLE prisklasser. Vores cykler starter fra kr. 4500 og ender ved ca. kr. 120.000 . Det vil sige alle niveauer, vi fører mærker som Giant, BMC, Fondriest, og Ridley.

Vores samarbejde med tøjfirmaet Rapha er ret enestående. Rapha har udvalgt os som den eneste butik i Skandinavien som forhandler af deres varer i detail. Cykelsporten har vundet kraftigt frem og er blevet langt mere moderne de sidste 10 år og Rapha mener ligesom os, at kunderne stiller større krav til, hvor de køber deres cykler og udstyr.

Vi brænder alle fire for cykelsporten og har med den nye butik skabt en fantastisk arbejdsplads, som vi gerne kalder en “legetøjsbutik for voksne”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her, og modtag info om vores arrangementer, event, prduktnyheder og meget mere.