Cykelrejse til Mallorca

Igen i 2024 samarbejder Mountaineers Travel med Soigneur omkring den årlige cykelrejse til Mallorca. Vi skal bo på det 4-stjernede lækre hotel Ponent Mar, der ligger lige ud til vandet og den smukke kyst i Palmanova i den vestlige del af Mallorca mellem Portals og Andratx. Det betyder at vi får en masse dejlige og varierende cykelture i dette smukke område. Alle bliver inddelt i grupper med min. 1 guide pr. gruppe, hvor tempo og niveau passer til den enkelte rytter. Alle kan være med, men det er selvfølgelig altid godt at være en lille smule forberedt med lidt træning hjemmefra.


Afrejse

Vi flyver ud onsdag d. 2. oktober og hjem igen søndag d. 6. oktober, hvilket betyder at vi lander stille og roligt med en halv dag i sadlen og derefter har 4 hele dage på cyklen inden vi flyver hjem søndag aften den 6. oktober.

Der er maks. 30 pladser på turen og sidste tilmeldingsfrist er 1. juni 2024.

Pris pr. person: kr. 8.745,-


Rejsens samlede pris inkluderer:
– SAS Rutefly T/R København – Palma, Mallorca inkl. 1 stk. indtjekket bagage á 23 kg.
– Transfer fra Palma lufthavn til Ponent Mar**** T/R i egen bus
– Ophold i delte dobbelt-/TWIN-værelser på Ponent Mar**** med lille te-køkken
– Adgang til aflåst cykelopbevaring med pumpe, værktøj, vand og frugt
– Halvpension på hotellet bestående af stor morgen og aftenbuffet
– Fri adgang til inden- og udendørspool, SPA med sauna og dampbad samt fitnessrum
– Repræsentant for Mountaineers Travel på hele turen
– Bidrag til rejsegarantifonden for pakkerejser


Rabat:
Egen transport T/R kr. 2.200,-


Tillæg:

Superiorværelse med Seaview kr. 800,-

Enkeltværelse 4 dage kr. 2.500,-
Cykel med fly kr. 800,- (OBS! Skal bestilles i bookingøjeblikket).


Flytider:
Udrejse Kastrup – Palma onsdag d. 2. oktober med SK585 kl. 06.00-09.05 (forventet ankomst på hotellet kl. 10.15)
Hjemrejse Palma – Kastrup søndag d. 6. oktober med S2812 kl. 20.00-23.10 (afgang fra hotellet kl. 17.45)
Transfertid: Palma lufthavn – Ponent Mar ca. 20 min.


Tilmelding

Ønsker du at deltage fremsend mail med navn og adresse til Kasper Såby hos Mountaineers Travel på: ks@mountaineers.dk. Har du spørgsmål er du også velkommen til at ringe til Kasper på mobil 4044 5820. Du kan også altid kontakte Kim Christensen fra Soigneur - og du kan vælge i stedet at udfylde tilmeldingsformularen her på hjemmesiden.