Soigneur Classic

MALLORCA 2022


Mandag d. 25. april til lørdag d. 30. april

Pris pr. person 6.995,-

  



6 dage på cykel med base på Hotel Salles Marina Portals

Mallorca er et cykelparadis med et smukt og varieret cykelterræn. Vi kører hver dag af sted i 4 guidede hold med forskellige tempi og distancer alt afhængig af gæsternes niveau. Et vist basisniveau formmæssigt er påkrævet. Vi stopper og bruger 30-45 minutter til frokost; det handler ikke kun om at komme i bedre cykelform, men også om at hygge sig! Dagens cykeltur sluttes ligeledes af på ’muren’ foran hotellet med kolde drikkevarer og røverhistorier fra dagens togt.

 

Vi skal bo på Hotel Marina Portals +4*, som vi kender fra tidligere rejser og er glade for. Hotellet ligger på sydsiden af øen ca. 15 minutters kørsel vest for Palma. Dette giver os de bedste muligheder for at komme hurtigt ud i terrænet. Hotellet ligger i gå afstand til det smukke havneområde Portals Nous, en eksklusiv lystbådehavn med både restauranter og cafeer. Hotellet har et stort pool-område og yderligere et spa område, som vi har fri adgang til hele ugen. Der vil være et aflåst lokale til cykler.


Inklusiv:

  • Fly T/R København–Palma, Mallorca
  • Transfer til og fra Palma lufthavn til hotellet i egen bus
  • Ophold i delte dobbelt el. twin de Luxe rooms
  • Halvpension
  • Fri adgang til pool, spa og fitnesscenter
  • Daglige guidede ture
  • Bidrag til rejsegarantifonden for pakkerejser


Tillæg:

  • Enkeltværelse kr. 2.000,-
  • Cykeltransport/cykelleje er ikke indeholdt i prisen. Tilbud fremsendes senere.


Flytider:

  • Udrejse København – Palma mandag 25. april kl. 06.00-09.00 (forventet ankomst til hotellet kl. 10.15)
  • Hjemrejse Palma – København lørdag 30. april kl. 20.20-23.25 (afgang fra hotellet kl. 18.00)


Traditionen tro designer Brian et sæt Soigneur cykeltøj til turen. Vi glæder os til at afsløre designet - sammen med information omkring forudbestilling. 

 

Tilmelding: Send en mail med fulde navn og adresse til Kasper Såby fra Mountaineers Travel på ks@mountaineers.dk. Tilmeldingen skal indeholde fulde navn og adresse, evt. hvem du ønsker at bo sammen med eller eventuelt ønske om enkeltværelse.

  

Yderligere info og spørgsmål: Skriv til Kim på info@soigneur.dk.

 

Vi benytter en teknisk rejsearrangør for cykelrejsen ’Mountaineers Travel’. 

 

Der er et begrænset antal pladser, så tøv ikke med tilmeldingen. Yderligere info om rejsen følger, når vi kommer tættere på afrejsedatoen.

 

Mange hilsener

Soigneur

Kim